Enkel- eller multifunktionel?

En enkelt printer, eller scanner eller fax eller kopimaskine vil selvfølgelig bruge mindre energi end en multifunktionsmaskine med samme ydeevne. Hvis det er sikkert, at der kun er behov for én funktion i hjemmet eller på kontoret, så læs ikke videre.

For alle andre: Tænk på at en multifunktionsmaskine (MFD) vil bruge mindre end 50% ef den energi, der bruges af en separat printer + scanner + faxmaskine + kopimaskine. Denne generelle regel er ikke kun gyldig i forhold til de mindre 'alt-i-en' maskiner til hjemmet eller det mindre kontor, men gælder også for større produktionsvolumen i større kontorer, hvor digitale dokumentcentre kan spare 50% i forhold til at have flere apparater med hver sin funktion.

Én producent hævder, at en arbejdsgruppe på 100 personer kan spare omkring $2.000 pr år (ved en elpris på $0.18 pr. kilowatttime) i elomkostninger ved at erstatte 8 netprintere, 24 personlige printere og 12 faxmaskiner med otte digitale multifunktionssystemer.

I hjemmet vil standbyforbruget - der udgør den største del af energiforbruget for print-kopi-scan-fax-udstyr i hjemmet - for en MFD også være meget mindre end summen af standbyforbruget for alle 4 enkeltapparater. Hvis det er muligt at leve med ydelsesspecifikationerne (hastighed, genopstartningstid, mv.) vil en MFD sikkert være det bedste valg. Check ENERGY STAR-databasen og find ud af, hvor meget der kan spares både for miljøet og på omkostningerne.